Gå videre til hovedindholdet

Maveonde og hjemmearbejde...

Her sidder jeg så, godt gemt væk under dynen, med bærbaren i skødet og ser Luksusfælden. Min mave rumstere og rumler, jeg har uro i hele kroppen og fået ganske lidt søvn i løbet af natten. Egentlig var jeg godt i gang med at gøre mig klar til at tage af sted på kursus fra morgenen af, men da jeg så ikke kunne bøje mig ned eller strække mig uden at det værkede i min mave, så kunne jeg ikke rigtig se mig ud af cykelturen i regnvejr og er ganske glad for, at de var ret så large på kurset og lod mig have en arbejdsdag herhjemme. Nu håber jeg bare, at maven når at arte sig og falde til ro indtil i morgen, hvor jeg bare bliver nødt til at tage af sted eller melde mig syg. Synes jo ikke jeg vil sætte gang i hele bureaukrati møllen, bare fordi jeg ikke kan være mere end 5 meter fra tønden. Jeg er jo stadig relativ frisk og har da også fået sendt en ansøgning i dag...

Dagen har dog heller ikke været helt begivenhedsløs selvom jeg har ligget på sofaen - jeg har fået tilbudt endnu en virksomhedspraktik ude på det juridiske fakultet her i Aalborg fra januar og såfremt jeg ikke har fået et fast job til den tid, så vil jeg altså mægtig gerne bruge min januar derude... Ellers har jeg fået 2 afslag på henholdsvis en opslået stilling og en uopfordret ansøgning, men begge steder var de positive over min profil og mine kompetencer og ville meget gerne have mig i baghånden, hvis andre stilinger skulle dukke op. Det er jo en dejlig ting...

I morgen er jeg forhåbentlig kampklar igen - ikke fordi jeg just jubler over at skulle på kursus, men jeg skal jo være der for at få mine penge og nu ser jeg bare frem til at de sidste to uger kan gå, så jeg kan komme i gang med min praktik. Det skal jeg også lige have læst op til, så jeg er bare en smule forberedt på, hvad jeg kan blive udsat for...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo