Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra februar, 2013

Symaskinen brummer...

De sidste 14 dage har jeg endelig fået færdiggjort nogle projekter, som jeg har haft liggende et stykke tid efterhånden og et har bare lettet super meget! Så nu er der plads til nye projekter, lidt bestillinger og gaver igen og jeg fryder mig over at få fingrene i nogle nyt sytøj... Lige nu består kunsten i at få brugt noget af alt det stof, jeg har liggende til nogle af disse projekter og ikke købe mere nyt stof før bunkerne er sunket gevaldigt på hylderne. Nu mangler jeg bare lidt mønstre at sy ud fra på lidt forskellige bukser og trøjer til min lille rod herhjemme, som bare vokser og vokser med lynets hast! Et af de projekter, jeg har fået færdiggjort, så sent som i går, er denne jakke, som jeg egentlig har syet næsten magen til før med knapper og knaphuller. Denne udgave er dog med trykknapper og rib i ærmerne og jeg er faktisk blevet ret så godt tilfreds - hvis bare jeg så havde en søn, der gad at stå ordentlig model, så ville det bare være perfekt! Ja undskyld det

Fredags-mums!

Jeg har de sidste dage haft den skumleste lyst til milkshake - og ikke hvilken som helst milkshake... nej nemlig strawberry milkshake fra McDonalds! Uhhh den er guf, men dyr! Så jeg besluttede mig for at min fredags-treat til mig selv skulle være en hjemmelavet jordbær-milkshake, også selvom de jordbær der er at finde i butikken nu - ikke just er de sødeste i verden... Jeg købte ind og satte blenderen på arbejde med følgende ingredienser: Jordbær (friske) Vanilleis (næste gang skal jeg prøve med en jordbæris i stedet!) agavesirup (mørkt) lidt vanilleekstrakt lidt mælk Blende, blende, blende og vupti: Fredagslækkeri i et glas!

Helt kikset...

I går havde jeg fornøjelsen af at være inviteret hjem til en veninde til aftensmad og hygge, så jeg kunne få fyldt op på tøse-kontoen igen og det var lige, hvad jeg trængte til! Hun havde kokkereret den lækreste gryderet med brune ris som tilbehør, dækket super fint op og tændt hyggebelysning... Det er utroligt, hvad man kan nå at få indenbords samtidig med at snakken går lystigt! Jeg var simpelthen SÅ mæt efter den aftensmad, at jeg kunne trille hjem et par timer efter! Så vi rykkede i sofaen med en lækker kop chai-te til mig, kaffe til min veninde og luksusfælden på skærmen... Og så kaglede vi ellers videre... Der kom også lidt hjemmebag på bordet og selvom jeg var mæt helt op til øjnene, så skulle jeg da lige smage de lækre sager! Nu er min veninde en rigtig sund type, så ingen sukker eller kage, men nogle lækre kiks, i en super sund udgave og hold nu op hvor de smagte godt! Jeg MÅTTE bare have opskriften, som jeg så fik i dag og straks måtte i gang med at bage! Jeg spicede opsk

Når hukommelsen svigter, må man have flere esser i ærmet...

Ja, jeg glemte at få sat en dej til koldthævning i aftes inden vi gik til køjs og så stod vi lige pludselig der tidligt i morges uden morgenbrød! Mange ville sikkert bare lige smutte til den nærliggende bager efter rundstykker eller i netto efter en pose boller, men jeg synes simpelthen det var for åndssvagt at skulle ud og bruge penge, nu hvor jeg havde købt gær osv. i forvejen og det bare lå i køleskabet og gloede olmt på mig... Når man er sulten og gerne vil have hjemmebag, så skal det jo også gå rimeligt stærkt og jeg ræsede igennem mine bagebøger for at finde det helt rigtige morgenbrød til os og faldt over en opskrift på smørbirkes/tebirkes i en af mine Amo bagebøger - der var stort set ingen hævetid og de var super hurtige at lave, så en hurtig beslutning blev taget og vi skulle så have birkes til morgenmad! Vi ELSKER birkes herhjemme og selvom dette ikke var en bagerudgave, så var den absolut ikke ringe! Den skal prøves igen og næste gang giver jeg mig lidt bedre tid o

Blomkålsgratin med et twist...

En af mine favoritter, når vi skal lege vegetarer herhjemme er helt klart blomkålsgratin (selvom jeg nu plejer at putte skinke i det) Jeg har altid været stor fan af blomkål, det på trods af at jeg ofte har fået kål, der har smagt af sure sokker efter en tur i dampkurven, så er jeg altid vendt tilbage til blomkål, for den er så mild og rund i smagen, at du kan servere næsten alt til det og det vil passe perfekt! I aften tænkte jeg, at der skulle en lille update på klassikeren til og jeg har længe savnet inspiration til hverdags maden til trods for, at jeg har stribevis af kogebøger stående - der skal jo også lidt viljestyrke til at åbne dem og ikke bare falde tilbage på de retter vi plejer at få... I dag tog jeg så springet og det var min kære Mr. Oliver, der kom til min redning med hans version af en lækker blomkålsgratin, for LÆKKER det var den! Jeg har stadig rester til en hær, så den står da vidst på rester i morgen aften... Gratinen tog ikke lang tid at lave og burde egentlig

Hvad man tager med i dagpleje til sin 2 års fødselsdag og pandekagedag!

Ovenpå en fødselsdagsweekend med gæster og masser af mad samt en omgang fastelavn, orkede jeg næsten ikke at stå med det helt store til børnene i dagplejen, så det måtte blive den nemme løsning og herhjemme er den nemme løsning en eller anden form for boller... Jeg synes det var lidt kedeligt med de traditionelle hvide te-boller og der måtte godt være lidt gods i, så jeg gravede i mine bagebøger og fandt frem til en opskrift fra Amo på frugtboller, som jeg så modificerede en smule til at passe, hvad jeg havde hjemme. Der er ikke meget sukker i og fiberindholdet er i top, så det kunne næsten ikke være bedre og så kan du altid rette til i forhold til, hvad du selv har hjemme i skufferne også, så her kommer opskriften: Frugtboller fra Amo (16 stk.) 25g gær 3½ dl lunt vand 1 spsk. olie 1 stort revet æble 50 g tørret, hakket frugt (opskriften siger rosiner, men jeg brugte halv tørrede mango og halv tørrede abrikoser) 2 tsk. brun farin (du kan erstatte med mørk sirup eller aga

Efter lang tids stilhed...

... her på bloggen, må det da være tid til en lille opdatering... Der har været travlhed og sygdom i det lille hjem, hvilket også er grunden til stilheden. De sidste 14 dage har jeg været nedlagt af først en ond virus og kom så i fredags i behandling for en begyndende halsbetændelse... Fedt nok, når man lørdag formiddag skulle stå med huset fuld af gæster til 2 års fødselsdagsfest! Jeg klarede mig rigtig godt igennem dagen, virkelig godt hjulpet af min mor og min veninde, som begge stod i køkkenet sammen med mig. Desværre betød min tjans i køkkenet også, at der ikke var nogen, som rendte rundt og knipsede med kameraet, så det bedste billede af fødselsdagsbarnet var så dette ene, som jeg fik taget - her på fødselsdagsgaven fra bedstemor og bedstefar: Vi fejrede dagen med familie og venner og Elias underholdt og morede sig umådeligt meget. Han elskede bare at være i centrum og fik SÅ mange fine gaver... Vi var max bombede oven på festen, men der skulle jo være fastelavn i le