Gå videre til hovedindholdet

Sukkerstop og om hvordan man kan få øjnene op for en anden verden...

For snart 4 uger siden fik jeg via en glukosebelastningstest konstateret svangerskabssukkersyge også kaldet graviditetsbetinget sukkersyge. Det betyder på almindeligt dansk, at min krop (pga. graviditeten) ikke danner nok insulin til at holde et normalt blodsukker. Oftest forsvinder det, når kvinden har født, men gør det ikke, så går det over og bliver en diabetes 2. Så foruden at være under observation for svangerskabsforgiftning, så er jeg også sat i behandling for svangerskabssukkersyge.

Den behandling jeg får, har bestået af 3 elementer:
1. en diætbehandling, hvor jeg har været en tur omkring en klinisk diætist, for at tale om sammensætningen af min kost,
2. blodsukkermålinger - jeg er blevet lært op i at måle mit eget blodsukker, den første uge skulle jeg gøre det hver dag, nu kan jeg nøjes med at gøre det 2 gange om ugen,
3. motion - jeg er på det kraftigste blevet opfordret til at få den der ½ times motion dagligt.

Da jeg fik konstateret graviditetsbetinget sukkersyge hos min læge, gik jeg i rent sukkerstof med det samme. Jeg skar simpelthen al tilsat sukker, som jeg kunne se, at jeg indtog, ud af min kost og det var ikke nogen let opgave skal jeg hilse og sige... Det tog dog ikke lang tid før det var ude af min krop og med det forsvandt også nogle andre graviditetsgener, deriblandt min halsbrand og min træthed. Denne her blev min bedste ven/fjende:


Ven fordi den holdte mig motiveret til at blive ved med at gøre det bedste for mig selv og lillepigen, men fjende fordi jeg er dødsens ræd for nåle, ja også de små af slagsen og den her gør altså nas at stikke sig selv med, når man skal gøre det 7 gange om dagen i 7 dage straight! Så selvom folk siger, at det bare er et lille prik, så synes jeg det er en kæmpe ting, jeg skal overkomme hver gang...

Den første uge jeg målte blodsukker så alt virkelig godt ud - mine værdier lå langt under det, der var forventet og jeg var ganske stolt af det, jeg havde udrettet. Men så valgte jeg lige at sætte mit blodsukker på en lille test for en 14-dages tid siden. Min mand var ret lækkersulten og da vi bare skulle have en simpel og fedtfattig aftensmad, tænkte jeg, at det nok ikke kunne skade, at prøve lidt. Vi købte ind af slik, chips og chokolade og jeg spiste, som jeg ville have gjort før sukkerstoppet. Av min arm siger jeg bare! Jeg fik det rigtig skidt, min halsbrand kom igen - jeg fik hovedpine og jeg sov elendigt! Mit blodsukker målte til hele 8,4 inden jeg gik i seng (den må ikke være højere end 8) og jeg tænkte, at der var på ingen måde nogen mulighed for, at jeg ville komme under den tilladte værdi (5) inden næste morgens første prik. Men det gjorde jeg!

Dagen efter døjede jeg med hovedpine, massiv træthed og halsbrand i lange baner - så nu tror jeg, at det er sikkert at sige, at DET gør jeg IKKE igen!Heller ikke efter jeg har født!

Jeg synes det er utroligt, at man kan få sådan en reaktion efter 14 dage uden tilsat sukker - jeg er måløs. Jeg er kommet tilbage på rette kurs og har fyldt køleskab og skuffer op med sunde snacks. Jeg har været forbi min lokale helsepusher for at hente: Kakao nibs, kokosolie, vanillepulver, ren pæresaft, Fiberhusk og masser af andre lækkerier, som jeg kan bruge fremover til at give den søde tand lidt tilfredsstillelse. Jeg var på biblioteket for at støve en masse bøger op om blodsukker og med opskrifter og inspiration til en anden mad i hverdagen.


Og jeg har købt denne bog også som en hjælp til at få både mand og barn med på vognen:


Men hvad så med bloggen, tænker du nok. Jeg har jo aldrig været sukkerforskrækket, hvilket jo også tydeligt har fremgået her. Der vil stadig komme lækre opskrifter på bloggen omend med nedsatte mængder eller helt uden uden tilsat sukker - som jeg har fået at vide er okay i forbindelse med at bage brød og sådan, men de helt søde kager til os selv, bliver det nok ikke til så meget af her på bloggen mere. Nu er der kommet nye "boller på suppen" og jeg må indrømme at være stolt af, at jeg har knækket sukkertrangen og ændret mine vaner.

Kommentarer

  1. Hvor er det godt gået, at du har taget forandringerne så godt!
    Samtidig er det også ret interessant, hvad der kom ud af dit "eksperiment".... Tænk, at sukker gør så meget skidt for din krop...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Anja :) Ja, det er lidt skræmmende, at der kan være så stor forskel - det havde jeg slet ikke regnet med og synes faktisk det er tankevækkende, for hvis kroppen kan reagere sådan, ved bare at udelukker det tilsatte sukker, hvad kan der så ikke ske, hvis man skære andre ting fra... Jeg er i hvert fald rigtig glad for, at jeg fandt ud af det!

      Slet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo