Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra april, 2014

Frække fætre og deres kusiner

Det lyder altså som om vi har været ude på ballade med den der titel, men jeg har såmænd bare været i køkkenet for at bage til børnehavestart. Som jeg tidligere har berettet om, så er mit største mareridt den der madpakke, som Elias skal have med hver dag og det er lige så jeg får ondt i maven af at tænke på det, men jeg prøver så godt jeg kan og nogle dage går den og andre dage, kommer der en halv fyldt madkasse med retur... I håb om at få en god start med hjemmebagt brød og godter, kastede jeg mig ud i at bage efter en opskrift fra Sif Orellanas bog Rollinger og Roulader  som hedder Frække fætre. Opskriften kan deles i to og laves til både snegle og horn, jeg valgte kun at lave snegle, men i to versioner og det er her Kusinerne kommer ind over. Der var nemlig fyld i halvdelen af dem og jeg vil sige, at man med fordel også kan bruge denne opskrift til at lave pizzasnegle udfra. Brødene smagte umanerlig godt og gør sig også godt som et morgenstykke! Frække fætre 50g gær 6 dl m

Coco og Co kom forbi...

Egentlig var det jo meningen, at jeg skulle have været på barselsbesøg hos søde Camilla for at se mini, men jeg var så heldig med, at hun havde lyst til at tage turen herind i stedet med den lille purk og til gengæld få en omgang tøj med hjem og lidt godt til maven... Jeg rullede alle mine talenter ud (as if I have any...) og serverede en 3-retters menu lidt inspireret af påske, når nu det var lige om hjørnet. Så det blev til: Kold avocadosuppe Påsketapas med blærerøvssalat Choko-lakridsbombe ala Agnethe Opskrifter følger på både forret og dessert. Påsketapas bestod i al sin enkelhed af små ægge- og rejehapsere og dertil en blærerøvssalat lavet af rullede agurkeskiver omkring gulerod i julienne og bønnespirer. Det smagte virkelig så godt. Det var helt anderledes sprødt end jeg havde forventet og det er nok ikke sidste gang, at vi skal have salat på den måde. Dog skal jeg lige ud og have mig et mandolinjern, for det var pænt svært at lave agurkeskiver med en

Sengerand og sengeslange

Det er nu efterhånden et stykke tid siden jeg blev færdig med tilbehøret til lillesøsters seng, men jeg har bare endnu ikke fået vist det frem endnu. Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet og det er hun bestemt også, for begge dele er på alle måder blevet moslet rundt efter det kom på plads og hun nu sover i sin store seng om natten. Sådan kom det hele til at se ud: Jeg skal dog lige have syet nogle flere bindebånd i sengeranden, så den kan bindes fast i kanten af sengen, for den lille frøken bliver ved med at lægge den ned og det hjælper jo ikke noget... Mønstret på slangen er fra Stof2000 og ligger gratis på deres hjemmeside. Sengeranden er syet i frihånd efter målene på Stokkes egen sengerand.

Hvad skal der i madpakken?

Siden Elias er startet i børnehave, har den der madpakke givet mig mareridt på et helt uhørt plan. Jeg drømmer simpelthen, at hele madpakken kommer med retur og at den bette purk slet ikke har spist noget en hel dag, fordi mor simpelthen har lavet den klammeste madpakke ever! Derfor måtte jeg fluks på biblioteket og låne alt, hvad lånes kan omkring madpakker. Jeg har dog måtte indse, at det var et noget ambitiøst projekt, jeg var ved at begive mig ud i, så forventningerne til mine egne madpakke-skills er blevet en del mindre og jeg må indse, at min dreng bare har det bedst med de flade med leverpostej, spegepølse og indimellem er det også ok, at der sniger sig et stykke med hamburgerryg med i pakken... Inden jeg nåede så langt, fik jeg dog bagt mig fra sans og samling af stjernekrigerens pølsehorn, frække fætre og deres frække kusiner (forklaring følger i et andet indlæg) og her får du så lige opskriften på de lækre pølsehorn (som jeg ikke havde ambitioner om at få til at ligne et

Der kommer dyr ud af min symaskine!

Altså ikke sådan RIGTIGE dyr, så bare rolig, men sådan nogle fine bløde nogle af slagsen og af de nedenstående eksemplarer, er der kun én, som er flyttet ind her på matriklen. Der kommer helt sikkert flere, for begge unger skal da have både kanin, hund, elefant og måske endda et par fra havets bund (hvis jeg selv kan finde ud af at tegne mønstret til det og så få tid til at sy det...) Elias' lille blå elefant En kanin til Silke En lille hund til Chanel

Chewy Peanutbutter Granola Bars

Disse herligheder blev serveret til Elias' fødselsdag og de blev allesammen spist op! (eller der var lige et par stykker til overboens madpakke) En super lækker snack, der lige sparker eftermiddagens sukkertrang af banen og så er de slet ikke svære at lave! Opskriften er fra denne side og forekommer nok en del tyndere end mine, da jeg ikke havde den rigtige størrelse form, men de blev ikke for meget af den grund, tværtimod... Jeg har forsøgt at oversætte opskriften så godt som muligt, men da jeg selv har en cup-måler herhjemme, så kan dit resultat med oversættelsen her godt blive lidt anderledes. Chewy Peanutbutter Granola Bars 1,58 dl havregryn 8 spsk. peanutbutter 1,25 dl knuste valnødder  2 spsk. honning ½ tsk. kanel 1/4 tsk. salt 1 æggehvide 3 spsk. rapsolie 1,25 dl chokoladeknapper 2 spsk. hørfrø (du kan også med fordel bruge mandler eller solsikkefrø) Forvarm ovnen til 160 grader. Bland havregryn, valnødder, hørfrø og kanel i en skål

Bygotto med hytteost og mere juice...

Jo jo vi skulle skam også lige prøve, at være med på noderne herhjemme med det der nordiske risotto, mest fordi jeg havde en halv pose perlebyg stående fra et andet madeksperiment men også fordi det har irriteret mig, at jeg ikke kunne finde ud af om jeg kunne lide det eller ej. Jeg googlede mig frem til en opskrift, som kun indeholdt ingredienser vi brød os om og valget faldt på denne fra Karolines Køkken: Bygotto med hytteost . Jeg vil ikke gengive opskriften her, da jeg fulgte opskriften til punkt og prikke, dog serverede jeg laks til i stedet. Laksen blev god og..... det var så det... Måske er det fordi, vi på daværende tidspunkt ret tit fik kold varm mad pga. de små terrorister herhjemme eller også var vores smagsløg bare ikke tunet ind på lige netop den slags spise, nogen succes var det desværre, men pænt så det da ud... Jeg fik også lige afprøvet en ny juice i maskinen, faktisk en combo, som blev foreslået på mit sidste juice-indlæg - en appelsin/persillerodsjuice.

Om knee highs hos H&M

Hmm... enten så har H&M sat mine knee high socks forkert (de skulle virkeligheden have været i børne afdelingen) eller også har jeg ikke korte nok ben og alt for tykke lægge til knee high socks... Kan du få H&M knee highs helt op til knæet? Også uden vold og en saks?

Den lækreste chokoladekage

Som i nok har opdaget, så er jeg ikke den, der møder tomhændet op på besøg og heller ikke, når det gælder virksomhedsbesøg på min sidste praktikplads (hvor jeg inderligt håber på, der kan blive plads til mig efter endt barsel). Jeg troppede op derude på en helt almindelig tirsdag formiddag, viste baby frem og svingede lige en kage på bordet til de ret så kage-elskende drenge og piger derude. Det gik rent ind og den chokoladekage jeg havde medbragt er bare en af de bedste, jeg nogensinde har smagt! Jeg smagte faktisk ikke på kagen, før jeg havde den med ud på besøget - jeg smækkede bare en limeglasur på og nogle hakkede usaltede pistacienødder og så af sted og det var først om aftenen, at jeg smagte på det restekage, jeg havde tilbage, at jeg fandt ud af hvor lækker den egentlig er! Så inden i begynder at tigge og bede om opskriften på denne herlighed, må jeg hellere skrible den ned til jer her: Mormors Amerikanske Chokoladekage 1 bradepande 6 spsk. kakao 250g hvedemel 300

Pebermynte/Chokolade scrub

Som lovet kommer her en opskrift på den lækre scrub jeg lavede til min veninde som en del af hendes fødselsdagsgave og endda med ting, som jeg allerede havde i køkkenet i forvejen! Har du en cup-måler derhjemme, så vil jeg anbefale dig at bruge den og kigge i den oprindelige opskrift lige HER , så bliver den nemlig nøjagtig som den jeg har lavet, men hvis du ikke har, så kan du kigge med her: Pebermynte/Chokolade scrub (nok til 2 portioner) 8 spsk. brun farin 8 spsk. hvidt sukker 5,3 spsk. mandelolie 2 spsk. kakaopulver (ikke nesquick el. lign.) 10 dråber pebermynteolie (æterisk olie) 1 glas med låg, som er bredt i toppen, så du kan stikke hånden ned i det. Sådan gør du: 1. Tag en stor skål og bland brun farin, sukker og kakaopulver godt sammen heri. 2. Tilsæt mandelolie og pebermynteolie og rør det godt sammen til det det bliver en ensartet blød masse. 3. Hæld blandingen over i glasset og luk til. 4. Brug scrubben i badet mens kroppen er våd. Tag lidt op med fingre

Det at tage på barselsbesøg...

... synes jeg altid er hyggeligt og specielt, når jeg kan få lov til at kræse lidt om forældrene, selvom babyerne ikke er helt nye mere. Jeg har en veninde, som fik tvillinger tilbage i november og de har været spændt mere end hårdt for. Derfor synes jeg også, at de skal forkælse, når jeg endelig får muligheden for det. Jeg var fornylig på besøg derude og for, at hun ikke skulle stå med frokost og to babyer og gæster på samme tid, så havde jeg sagt, at jeg nok skulle tage frokosten med og nu hvor jeg alligevel var i køkkenet, så overraskede jeg også lige med at tage aftensmaden med til dem, for så skulle hun heller ikke tænke på det efter en dag med huset fuld af gæster. Frokosten blev til suppe og den var så lækker og over alt forventning, fordi det "bare" var sådan en "lad-mig-nu-lige-se-hvad-jeg-har-i-køleskabet-suppe. Det blev til en thai-inspireret karrysuppe med kylling og nudler. Jeg nåede desværre ikke lige at få knipset billeder af herligheden, men her får