Gå videre til hovedindholdet

Ugler i mosen...

Mine børn vokser som aldrig før! Jeg kan slet ikke forstå, at det kan gå så hurtigt og efterhånden må jeg bare indse, at jeg skal til at sy i større størrelser til dem, for at jeg kan nå at blive færdig med det mens de stadig kan passe skidtet...

Elias trængte til nattøj i efteråret - jeg fandt et skønt mønster i et Ottobre blad med lidt udfordring i, fik tegnet mønstret af, klippet stoffet og så gik processen nærmest i stå pga. sygdom - sættet blev i hvert fald først syet endeligt færdig lige omkring starten af december og jeg må nu konstatere, at han er faktisk næsten allerede vokset ud af det nu!

Men det er ikke en undskyldning for at vise det frem. Sættet er syet af noget økologisk jerseystof købt hos Stof og Stil, da Elias var lille bitte. Det var super billigt og jeg har allerede syet en heldragt af det i str. 74 så vidt jeg husker. Jeg købte ret meget dengang, så der var bare et kæmpe stykke tilbage, som der skulle gøres kål på og det blev altså udvalgt til nattøj...


Desværre tror jeg, at det er stoffet, der gør, at sættet er ved at blive for småt. Det virker ikke særlig elastisk og slet ikke som andre øko-jersey stoffer jeg har arbejdet med. Det er nu også købt på et tidspunkt, hvor det lige var ved at vinde indpas med øko-stof i butikkerne.

Modellen hedder Small John's og er fra Ottobre Design Kids Fashion Vinter 6/2013. Sættet er syet i en str. 110, svarende til ca. 5 år. Det kan syes både med og uden gylp - det er sjovt men lidt mere tidskrævende at prøve det med gylpen, næste gang tror jeg bare, at det bliver uden...

Jeg vil lige prøve at lave sættet i noget andet stof, for at se, om vi skal en størrelse op eller om det bare er det pågældende stof, der har drillet.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo